Spiselige insekter i forening med flere af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

 

2. Stop sult

Spiselige insekter er næringsrige og kræver relativt få ressourcer at opdrætte i mindre skala.
Derfor har spiselige insekter ikke bare et stort og uudnyttet potentiale i vesten, men lige så meget i lande med sparsomme ressourcer.
Det ved "Bugs for Life" som arbejder for at forbedre forståelsen af spiselige insekter ogpromovere den høje næringsværdi, i det fødevare-usikre Benin.
Følg deres arbejde her: http://bugsforlife.com/


 

3. Sundhed og trivsel

De fleste spiselige insekter har et højt indhold af protein, aminosyre, b12 vitamin, omega 3 - og 6, jern og et lavt fedtindhold.
Insekter er samtidig så forskellige i DNA fra mennesker, at de ikke overfører sygdomme på samme måde, som det er tilfældet med eksempelvis fugle - og svineinfluenza. 



12. Ansvarligt forbrug og produktion

Opdræt af insekter har potentiale for en fuldstændig bæredygtig produktionscyklus -
Eksempelvis kan en melormefarm benytte økologisk organisk køkkenaffald som fodder, mens insekternes restprodukt er særdeles velegnet som gødning.
Derved er der potentiale for en produktion uden spild og en produktion, hvor alle led tjener et formål.


13. Klima indsats

Insekternes behov for plads, vand og fodder er så markant mindre end ved konventionelle landbrug, at man virkelig kan tale om et klimavenligt alternativ til eksempelvis fisk og kød.
Produktionen af insekter udleder faktisk 100 gange mindre CO2 end produktion af kvæg.


14. Livet i havet

Med den stigende befolkning i såvel Danmark som resten af verden stiger behovet for fødevare.
Overfiskeri er allerede et alvorligt problem i mange farvande, dette bliver formentlig kun værre i fremtiden og vi har brug for alternativer til den voksende klode - spiselige insekter kan være en del af løsningen.